7 skarpe til Lasse Rohde: Vi skal turde at tænke i nye baner om indeklima

Lasse Rohde har netop afleveret sin PhD-afhandling, som indgår i REBUS og bla.a handler om holistisk indeklima. Vi har stillet ham 7 skarpe spørgsmål.

1. I din PhD arbejder du med begrebet ’holistisk indeklima’ – vil du fortælle lidt om, hvad det står for?

Der er mange opfattelser af, hvad ordet ’indeklima’ dækker over. For nogle er det primært luftkvalitet, for andre er det temperatur, akustik eller dagslys. I stedet for den opdelte forståelse, som bliver defineret ud fra den enkelte specialists faglighed, så tager vi udgangspunkt i mennesket. Hvad er det mennesket oplever og udsættes for i et rum, og hvordan kan vi være med til at skabe trivsel gennem indeklimaet?

»Kort sagt, hvis vi gerne vil forbedre det samlede indeklima, så er vi nødt til først at være enige om, hvad det helt præcis indeholder. Vi skal turde låne lidt fra de andre videnskaber og turde tænke i nye baner.«

Holistisk indeklima er for os en helhedsorienteret og menneskecentreret måde at se indeklimaet på, hvor vi både har de negative og de positive påvirkninger med. Kort sagt, hvis vi gerne vil forbedre det samlede indeklima, så er vi nødt til først at være enige om, hvad det helt præcist indeholder. Vi skal turde låne lidt fra de andre videnskaber og turde tænke i nye baner.
 

2. Hvad siger den eksisterende viden om holistisk indeklima?

Min afhandling trækker på flere forskellige videnskaber og praksisfelter. Der er selvfølgelig den ingeniørfaglige og medicinske vinkel på begreberne komfort og sundhed, men også en ny definition af begrebet well-being eller velbefindende. Den nye vinkel integrerer blandt andet kvalitative og sundhedsvidenskabelige studier, der har vist indeklimaets potentiale for påvirkning af restitution fra stress og mental træthed. Faktisk kommer nogle af tankerne fra positiv psykologi og neurovidenskab, der har påvist, at positive stimuli har positive effekter på hjernen. Men jeg tror også, at der forskningsmæssigt er et felt, der er uforløst, omkring en mere dynamisk forståelse af indeklima. Hvis vi spørger folk, så foretrækker de ofte variation og dynamik, eksempelvis i forhold til belysning, hvilket står i kontrast til lovgivningen, der foreskriver ensartethed.

»Hvis vi spørger folk, så foretrækker de ofte variation og dynamik, eksempelvis i forhold til belysning, hvilket står i kontrast til lovgivningen, der foreskriver ensartethed.«

Nu har vi talt om eksisterende viden, men der mangler også viden om, hvordan vi italesætter indeklimaet som samfund, som bygherrer og som rådgivere. Vi snakker fx meget indeklima på arbejdspladser, fordi det er målbart i produktivitet og derfor er arbejdsgivere klar til at investere i forbedringer. Når vi taler om boliger, skal vi finde en anden måde at argumentere for at investere i indeklimaet. Hvor er afkastet af den investering? Fordelene skal gøres mere tydelige, hvis det fx betyder en lidt højere husleje, som vi ved er et springende punkt for de fleste. På den anden side er folk allerede interesserede i sundhed, så der ligger et potentiale i at ride på den positive sundhedsbølge.

Figur. Lasse Rohde fra Architectural Engineering på AAU har undersøgt mulighederne for at integrere en ny parameter, velbefindende, til de gængse forståelser af indeklimaets effekt ud fra enten komfort eller sundhed. Den nye vinkel integrerer blandt andet kvalitative og sundhedsvidenskabelige studier, der har vist indeklimaets potentiale for påvirkning af restitution fra stress og mental træthed.

3. Hvad har din fremgangsmåde været?

Forskningen spænder bredt fra teori til praksis og anvender en række forskellige metoder til at analysere forudsætningerne for et godt indeklima. Fx har jeg brugt eksisterende forskning til at argumentere for betydningen af et positivt indeklima og vigtigheden i at se det som en multidisplinær opgave. Et andet centralt spørgsmål er, hvordan vi ”lægger indeklima sammen”. Vi kan lægge kWh, CO2 og andre ens måleenheder sammen, men indeklimaindikatorer er meget forskelligartede. Fremgangsmåden har været at spørge et bredt udvalg af indeklimaeksperter, både forskere og praktikere, hvordan de vægter indeklimaparametre indbyrdes. Undervejs har vi også anvendt interviews og workshops med rådgivere til at teste det værktøj, vi har udviklet. Sideløbende har der været et længere forløb, hvor vi har fået arkitektstuderende til at teste værktøjet som designredskab.

»Vi kan lægge kWh, CO2 og andre ens måleenheder sammen, men indeklimaindikatorer er meget forskelligartede.«

4. Hvad mener du, der skal til for at opnå et bedre indeklima, når vi bygger og renoverer?

Hvis vi virkelig vil ændre noget, skal der sættes ind flere steder. I min afhandling udpeger jeg behov for motivation på tre niveauer: samfundsøkonomisk, for bygherrer og for rådgiverne.

Med hensyn til samfundet mener jeg, at indeklimaet i vores boliger skal sidestilles med andre ulighedsproblemer i forhold til sundhed. Dem, der er udsatte i forvejen, er også dem, der er mest hjemme, har en usund livsstil osv. Sundhed er noget, de ressourcestærke har overskud til. Så længe samfundet ikke kræver – eller belønner – investeringer i godt indeklima, så er det begrænset, hvor meget vi kan rykke i boliger. Der skal både synliggørelse, tilskud og lovgivning til. Lovgivning, der prioriterer andet end energiforbedringer.

»... indeklimaet i vores boliger skal sidestilles med andre ulighedsproblemer i forhold til sundhed. Dem, der er udsatte i forvejen, er også dem, der er mest hjemme. «

Så skal vi motivere professionelle bygherrer til at investere ved at synliggøre de positive afledte effekter. Det gælder fx boligforeninger og pensionskasser, som kræver forskellige incitamenter. Hvor pensionskasser måske kan skrue både indeklimaet og prisen op for at appellere til en given målgruppe, kan boligforeningerne minimere udflytninger, hvis beboerne er mere tilfredse.

Rådgiverne skal også på banen. Hvis ikke arkitekterne tænker indeklima ind tidligt, så risikerer man at låse designet inden indeklimaet er løst. Udfordringen for arkitekterne er ofte, at der er så utrolig mange forhold, som rådgiverne skal forholde sig til. I REBUS har vi udviklet et værktøj som støtte til at håndtere indeklimaet i de tidlige i designprocesser.
 

5. Det er så her, REBUS og din afhandling overlapper, fordi du har bidraget konkret til udviklingen af værktøjet IK-kompas. Hvad er formålet med det værktøj?

IK-kompas er et beregningsværktøj, som også skal kunne bruges som designværktøj. Det er tilpasset den tidlige designfase, hvor der er mange faktorer i spil. Værktøjet tager alle de vigtige indeklimaforhold med fra starten og scorer dem både hver for sig og samlet. Det sparer en masse tid og penge, sammenlignet med traditionelle metoder. Det hurtige overblik er styrken. Det handler om at tænke indeklima inden designet bliver for låst. Om at komme ind tidligt, der hvor der træffes beslutninger om fx hvor store vinduerne skal være og synliggøre, hvordan de forskellige parametre spiller ind på hinanden. Sammen med et arkitektteam fra LINK arkitekter oplevede vi, at værktøjet hurtigt kunne give feedback på designvalg, og den tid der bliver brugt på at indarbejde indeklima tidligt er sparet i sidste ende.

6. Hvordan får vi så indeklimaet i spil allerede i de tidlige designprocesser?

Værktøjet er en hjælp til arkitekten for at få et hurtigt overblik, i stedet for at skulle vente på tunge ingeniørberegninger. Det kræver, at værktøjet er hurtigt, billigt og nemt at bruge for rådgiverne. Det er enormt vigtigt, at det er smidigt, da designet ændrer sig hele tiden i de tidlige faser. Formidlingen fra værktøjet skal være enkel og den samlede performance skal kunne formidles i ét overblik. Men resultaterne kommunikeres også mere detaljeret på de fire områder, lyd, lys, luft, temperatur, som igen er inddelt i 40 parametre. Det vil sige, at du får en større mulighed for at basere designvalg på beregninger af, hvordan indeklimaet bliver.

• Læs mere om indeklimaværktøjet IK-kompas i Ingeniøren: 'Indeklimaet skal have sit eget mærke'

Men lige så afgørende er det, at bygherren kan se ideen i det. Og her kommer denne her mærkningsordning, IndeklimaKvalitet, som skal drives af Teknologisk Institut, ind i billedet. Vi får mulighed for at sætte et mærke på indeklimaet, tilsvarende det vi kender fra Energimærket.

Vi har lavet et værktøj, der bruger mange af de samme input som en energiberegning, igen for at tilpasse det de eksisterende processer. Der er også et stort overlap i forhold til at bruge dem i designfasen, så vi både opnår energieffektivitet og et godt indeklima. Det skal være både-og med energimærkning og indeklimamærkning, ikke enten-eller.

Problemet, som vi forsøger at løse er, at der er ikke nogen, der i dag sikrer at indeklimaet varetages tidligt. Det er ikke nogens opgave.

7. Hvad er din personlige og faglige motivation for at arbejde med emnet?

Jeg er uddannet civilingeniør indenfor arkitektur, og har erfaring fra tegnestuer, hvor jeg har fået arkitekternes tilgang til design og indeklima ind under huden. Bagagen jeg har med fra arkitektverdenen, har måske gjort mig mere kritisk overfor ’ingeniørmåden’ at se tingene på. Lidt sat på spidsen kan man sige, at arkitekter tænker i kvaliteter, værdier, altså: de sælger produkter i ud fra en positiv definition, imens ingeniørens tilgang mere er at overholde lovkrav og grænseværdier for temperatur, CO2-koncentration, dagslys osv. Min budskab er derfor: I stedet for at sætte baren ved ”ikke dårligt”, så lad os gå efter ”endnu bedre” og se indeklimaet som en helt konkret kilde til velbefindende.

I forskningsverdenen er der vist det, man kan kalde en sund ingeniørskepsis over for nogle af mine tanker. Men jeg er også heldigt stillet, fordi mine PhD-vejledere har undervist på Arkitektur og Design-uddannelsen og derfor har lidt det samme mindset. Min oplevelse er, at vi på sektionen for Architectural Engineering på AAU har en profil der er tværfaglig og praksisnær, og producerer forskning, der har design-relevans. Det er ikke givet, når man snakker naturvidenskab.

At tænke indeklima tværfagligt og holistisk er et område i udvikling, og jeg oplever, at mange synes det er en øjenåbner. Det er ikke ensbetydende med, at det er nemt at arbejde med, tværtimod. Nogle reviewers har sagt nej til at kommentere på mine artikler, fordi de ikke mente, de var kvalificerede til at vurdere emnet. Det er svært fordi det ikke kan passe ind i de kasser, der findes i dag. Det tværfaglige og kvalitative risikerer at blive opfattet som uunderbygget, derfor er det også sårbart.

»Det tværfaglige og kvalitative risikerer at blive opfattet som uunderbygget, derfor er det også sårbart.«

Her kan det være en fordel at være forholdsvis grøn i forskningssammenhæng og ikke være låst fast i en enkelt disciplin. Det er vigtigt, når man går i gang med en PhD, at tage ejerskab for sin forskning, selvom der tit er et projekt eller en vejleder, der er med til at sætte dagsordenen. Her er det vigtigt at finde sin egen motivation holde fast i den.

• Kom med til Lasse Rohdes PhD-forsvar d. 30. januar 2020. Find invitationen her: Invitation for PhD defence

Senest opdateret 16. januar 2020