Energieffektivitet er en 365-dages opgave

Energi- og klimaspecialist i Himmerland Boligforening, Anders Kjeldsen, ser det som afgørende, at boligforeningerne bygger bro mellem renoveringsafdelinger og driftskontorer, og at der tænkes i flere typer redskaber, når der skal spares på energien og ressourcerne, dvs. i renoveringsindsatser, såvel som optimeret drift og forbrugsvaner.

Hvad er din baggrund og rolle i Himmerland Boligforening?
Jeg er maskinmesteruddannet og fungerer som energi- og klimaspecialist i Himmerland Boligforening. Baggrunden for min ansættelse er, at Himmerland Boligforening har en målsætning om at spare 30 % på varme og fælles el i perioden 2014-2030. Man indså hurtigt, at der skulle noget ekstra til for at nå målet, så derfor oprettede boligforeningen min stilling, som er et bindeled mellem renoveringsindsatser og energirigtig drift. Det vil sige, at jeg også har en funktion i forhold til den løbende drift med energistyring, afregningsmålere og fordelingsmålere, CTS-systemer og øvrige tekniske anlæg. Det tætte samarbejde med byggeriafdelingen giver mig også en mulighed for at præge det produkt, som vi får ud efter en renovering eller nybyggeri.

Hvordan står det til med energiforbruget i jeres afdelinger – er det noget I har udfordringer med?
Energiforbruget er helt sikkert på vej i den rigtige retning, men tendenslinjen ser ikke ud til at ramme målet om 30 %, hvis vi fortsætter som hidtil. Det er et meget ambitiøst mål på 16 år. Det er ikke fordi byggeriet er dårligere, end vi havde forventet, men fx fordi beboerne skruer lidt mere op for varmen, end man havde regnet med. Det ses typisk, at energiforbedringer bliver vekslet om til mere komfort. Og man kan godt argumentere for, at det er i orden, og at beboere har en vis frihed til at regulere varmen i boligen, men der skal justeres på et eller andet, hvis målet skal nås og investeringen skal give den forventede gevinst. Min pointe er, at vi ikke bare skal tænke i renovering og forbedret drift, men netop også i forbrugsvaner. Hvor er der nogle lavt hængende frugter, som er oplagte at regulere på?

»Som fagpersoner glemmer vi nogle gange, at det faktisk kan være svært at forstå, hvordan en bygning egentligt fungerer og hvordan den betjenes energi- og indeklimamæssigt optimalt.«

Jeg er overbevist om, at for eksempel synliggørelse af energiforbruget overfor beboere og at øge forståelsen for radiatortermostater og ventilation kan være vigtige dele af løsningen.

Som fagpersoner glemmer vi nogle gange, at det faktisk kan være ret svært at forstå, hvordan en bygning egentligt fungerer og hvordan den betjenes energi- og indeklimamæssigt optimalt. At en beboer stopper ventilationskanaler til, for at tage et eksempel, kan have en betydning for ventilationen i hele opgangen, da det påvirker trykforholdene. Er der bare en smule under- eller overtryk i en lejlighed, kan madlugt eller cigaretrøg trænge igennem de mindste utætheder, hvilket for mange opleves som en stor gene. Beboeren lukker dermed måske mere frisk luft ind gennem vinduerne og det kan resultere i, at temperaturen sænkes mere, end man havde beregnet. Eller endnu værre – at der slet ikke luftes ud, og der dermed opstår fugtproblemer og i sidste ende skimmelsvamp. En lille udfordring kan blive rigtig stor og få ret omfattende konsekvenser, i bedste tilfælde med et for højt energiforbrug, i dette eksempel fordi varmegenvindingsprincippet påvirkes, når ventilationen ikke bliver brugt på den rigtige måde. I værste tilfælde resulterende i en bygning, der bliver skadet med skimmel. Og hvor udbedringen kan blive en bekostelig affære.

Hvad er dit ansvar som energispecialist i relation til en renovering?
Det er mit ansvar at sikre en god overgang fra renoveringsfasen til drift, særligt opkobling og monitorering af målere, for at holde øje med blokkene. Når en renovering er overstået, skal det gerne gå lidt hurtigt med at finde eventuelle fejl og mangler. Man har 1 år til at finde synlige mangler og 5 år til at finde skjulte fejl, hvis vi ikke skal betale regningen selv. De tal, der kommer fra målerne, bruger jeg til at fokusere indsatsen og gøre den mere systematisk. Traditionelt har man haft en varmemester, der kendte bygningen ud og ind, og kunne finde frem til fejlene, ved at gå bygningen efter og banke lidt på nogle rør. Men i takt med, at tingene bliver mere og mere digitale og avancerede, så er det vigtigt, også at få det bedste ud af al den data, som bygningen producerer.

Afkølingen, altså temperaturforskellen imellem fjernvarmens fremløb og returløb, er et udtryk for, hvor godt et anlæg performer. Hvis vi kan hive 45 grader varme ud af hver m³ i stedet for 35 grader for eksempel, så betyder det pga. afregningsformen i Aalborg, at opvarmningsudgiften er ca. 30 % lavere. Hvis der fx er tale om to bygninger, der ellers er tilsvarende, så handler det om at finde frem til en forklaring på, hvorfor de ikke performer lige godt. Så kan jeg anvende data fra vores målere til at finde ud af, om det er manglende indregulering, fejl på anlæg, om et vindue står åbent, eller noget helt fjerde.

»Traditionelt har man haft en varmemester, der kendte bygningen ud og ind, og kunne finde frem til fejlene ved at gå bygningen efter og banke lidt på nogle rør. Men i takt med, at tingene bliver mere og mere digitale, så er det vigtigt, også at få det bedste ud af al den data, som bygningen producerer.«

Det er den slags, der kan betyde, at en renovering ikke giver de besparelser, man havde håbet, så det er vigtigt med den monitorering, så man gør energieffektivitet til en 365-dages opgave og ikke noget, man kun løser med en renovering.

Et overordnet ansvar i forhold til renoveringer er at sikre det gode energiforbrug, uden at det sker på bekostning af indeklimaet. Når der er renoveret, er vi udover trækgener og kolde vægge, så udfordringen er nærmere, at det bliver for varmt i de nyrenoverede og nybyggede boliger. Derfor involverer jeg mig også i renoveringerne så tidligt som muligt, for at sikre så godt et indeklima som muligt for vores beboere.

Hvilken rolle spiller fjernaflæste målere i jeres arbejde?
Fjernaflæste målere fungerer på 3 forskellige plan: Man har en eller flere afregningsmålere, dvs. en forsyningsleverandørs måler. Forsyningsselskaberne er de seneste år begyndt at tilbyde os adgang til data fra de timeaflæste målere af fjernvarme og el. Forbruget har tidligere været aflæst ugentligt af vores folk og indberettet en gang om måneden til vores energistyringssystem. I og med, at vi har fået adgang til de fjernaflæste data, får vi meget mere og bedre data, som anvendes til at dokumentere eventuelle fejl i god tid samt prioritere indsatsen for, hvor der kan sættes ind for at reducere energiforbrug. 

»I og med, at vi har fået adgang til data fra de timeaflæste målere, får vi meget mere og bedre data, som anvendes til at dokumentere eventuelle fejl i god tid samt prioritere indsatsen for, hvor der kan sættes ind for at reducere energiforbrug.«

Det næste er bimålere til fællesanlæg, som fx varmt brugsvand. Eller en fjernvarmemåler til et ventilationsanlæg. De er for nuværende enten CTS-tilsluttet, hvor data udveksles med energistyringssystemet. Alternativt er de manuelt aflæste, indtil vi har fået dem skiftet til fjernaflæste målere.

Og endelig er der fordelingsmålere til de enkelte lejligheder. De fleste er fjernaflæste af fordelingsregnskabsleverandør. De anvendes til at fordele varme- og vandudgifter på afregningsmåleren til de enkelte lejemål, alt efter hvor meget eller lidt varme og vand de hver især har brugt. El er typisk uden for vores hænder, her har beboerne deres egen aftale med et forsyningsselskab.

Hvordan bruger I den data, som målerne producerer?
Udover den åbenlyse energistyring anvender vi data fra vores målere til at finde fejl på anlæg eller afvigelser i temperaturer. Det kan være alt fra manglende indregulering og fejlbetjening af anlæg til et vindue, der står åbent. Vi bruger også data til registrering af dårlig afkøling af fjernvarmevandet. Det kan fx være en varmtvandsveksler, der er defekt, dårlig indregulering af varmeanlæg eller uhensigtsmæssig betjening af termostater i boligerne. 

»Vi vil gerne have mere ud af de data, vi allerede har, både med hensyn til at optimere drift og for at hjælpe beboerne til en bedre energiadfærd.«

Målere har historisk bare været et værktøj til at lave fordelingsregnskab. Men i Himmerland Boligforening vil vi gerne have mere ud af de data, vi allerede har, både med hensyn til at optimere drift og for at hjælpe beboerne til en bedre energiadfærd. I dag er dataindsamling også et værktøj til lækagedetektering. En vandskade pga. skjult lækage kan være svær at opdage, men kan samtidig medføre meget store omkostninger.

Hvad ser Himmerland Boligforening som de største barrierer for investeringer i dataværktøjer, der bygger på metoder som fx REBUS Connect?
Jeg tror prisen betyder noget. Værktøjerne er typisk noget som afdelingen betaler, mens lejeren sparer på varmeudgift. Det er nok et ret grundlæggende fokuspunkt for at få løsninger som REBUS Connect ud over rampen. Hvis huslejen er øget og varmeudgiften sænket, så mærker beboerne ikke en stigning i udgifter. Problemet er, at vi som almen boligforening bliver målt på huslejen. Vi er politisk pålagt at spare på huslejen, imens varmeforbruget ikke er underlagt de samme mål om reduktion. 

»Problemet er, at vi som boligforening bliver målt på huslejen. Vi er politisk pålagt at spare på huslejen, imens varmeforbruget ikke er underlagt de samme krav.«

En anden barriere er samkørsel af data. Det er ikke altid så ligetil at kombinere data og få flere systemer til at tale sammen pga. forskellige dataformater. I flæng vil jeg også lige nævne GDPR som barriere. Det kan være svært at lave en performance-sammenligning af lejemål under GDPR-hensyn.

Men der er en udvikling i gang, og der kommer hele tiden nye muligheder for at arbejde mere avanceret med data. Jeg tror overordnet, at alle boligforeninger vil have gavn af at tænke i brug af data ind i de tre niveauer: renovering, driftsoptimering af anlæg og beboerinstruktion, herunder påvirkning af forbrugsvaner.

Himmerland, en grøn boligforening

Himmerland Boligforening har renoveret i stor stil de seneste år. De har tilmed vundet priser for deres særligt gode renoveringsstrategier, der både har ambitiøse energimålsætninger og tænker alt fra sociale forhold til klima med ind i planlægningen, bl.a. udmøntet i Aalborg-modellen.

Området Kildeparken er det seneste eksempel på en omfattende renovering hos Himmerland Boligforening. Afdelingerne hedder Fyrkildevej, Ravnkildevej og Blåkildevej. De sidste to er begge færdigrenoverede, og renoveringen af Fyrkildevej er i den afsluttende fase.

Læs mere om Himmerland Boligforenings bæredygtighedspolitik her.

Læs også interview med Sven Buch om boligforeningens mål med at deltage i REBUS.

6. juli 2020