Sådan får vi gang i flere og bedre renoveringer
Effektive renoveringer er en vej til at nå målsætningerne om CO2-reduktioner, mener flere af byggeriets aktører. REBUS er snart klar med nye løsninger, der kan give renoveringer det nødvendige løft.
I Danmark har vi en aldrende bygningsmasse som, udover at bruge for meget energi, er nedslidt og har et dårligt indeklima. Og der er da også gang i renoveringerne her i landet, hvor vi renoverer for over 85 mia. kr. årligt.
Men renoveringsindsatsen skal op i dobbelt tempo, hvis vi skal nå vores klimamålsætninger. Sådan lyder det fra flere organisationer og virksomheder som reaktion på regeringens klimaudspil. Flere af byggeriets aktører har kritiseret både energiforliget og det aktuelle klimaudspil for at indeholde for få initiativer inden for netop byggeri og renovering.
Almene boligbyggerier rummer et stort potentiale
Blandt de mest renoveringstrængende bygninger er de almene boligbyggerier fra 60erne og 70erne, som danner ramme for mange danskeres hjem.
Med de rigtige værktøjer kan der sættes gang i flere renoveringer af netop disse bygninger, med bedre resultater end dem, vi ser i dag. Det forklarer Martha Katrine Sørensen, projektleder i samfundspartnerskabet REBUS – Renovating Buildings Sustainably, der arbejder for at skabe innovation på renoveringsområdet:
- På trods af, at vi ser en udvikling på renoveringsområdet, så er renovering generelt præget af lav produktivitet, mangel på standarder og dokumentation. Og i modsætning til mange andre brancher bruger byggebranchen fortsat kun industrielle processer i et meget begrænset omfang, siger Martha Katrine Sørensen, som er ansat på Teknologisk Institut.
Hans Blinkilde er formand for REBUS. Han mener, at der netop med renoveringer i den almene sektor ligger et stort potentiale for at tænke nyt og helhedsorienteret:
- Ved at nytænke renovering af etagebyggerier kan vi omsætte grønne visioner til nye forretningsmodeller, og på den måde nå de nødvendige mål om energireduktioner. Til det har branchen brug for en ny værktøjskasse til helhedsorienteret renovering, som den kan gøre aktivt brug af. Det er den, vi udvikler i REBUS. Og det gør vi i dialog med både bygherrer, branchefolk og myndigheder, siger Hans Blinkilde, som til daglig er sektionsdirektør hos NCC.
Præfabrikerede facadeløsninger og data
De ni partnere i REBUS gav ved projektets start i 2016 håndslag på, at de ville sikre 50% lavere energiforbrug efter renovering, 30% mindre ressourceforbrug under renovering samt 20% øget produktivitet i renoveringsprocessen.
REBUS skal til foråret teste nogle præfabrikerede facadeelementer, som via en såkaldt konfigurator skræddersyes til den enkelte bygning. Den nye tilgang betyder et tidligt valg af produkt og dermed et tidligt prisoverslag. Det vil effektivisere facaderenoveringen, sikre energibesparelser og mindske ressourceforbruget under renovering.
Facadeløsningen kombineres med en databaseret metode til dokumentation af energibesparelser, der også er under udvikling i partnerskabet.
Totalværdi som beslutningsredskab og indeklima i fokus
Et overordnet mål for REBUS er at sikre dokumenterbar kvalitet i renoveringerne med det rette beslutningsgrundlag inden en renovering. Det kræver en ny anvendelse af begrebet totalværdi:
- Renoveringer indebærer altid tilvalg og fravalg. Vi udvikler et totalværdibaseret beslutningsredskab, der hjælper bygherrer og rådgivere til at træffe kvalificerede valg, som kommer boligorganisationer og beboere til gode på den lange bane, siger Martha Katrine Sørensen.
Byggebranchen har skærpet fokus på bæredygtighed og sundhed i byggeriet, blandt andet med et oplæg til en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet. Vurdering af indeklimaets kvalitet ud fra en bogstavskala, som også udvikles af REBUS, vil være et oplagt supplement til dette, mener Martha Katrine Sørensen:
- REBUS udkommer snart med et komplet værktøj til vurdering af indeklimakvalitet, som kan supplere den frivillige bæredygtighedsklasse og på sigt implementeres i bygningsreglementet. Værktøjet er også fint i tråd med DGNB’s fokus på sundhed i bygninger.
Branchen er klar til mere innovation
Også de senere års udvikling mod flere strategiske partnerskaber har være et centralt emne for REBUS. Hans Blinkilde forklarer:
- Både KAB og fsb har grebet muligheden for at udbyde renovering af deres bygningsportefølje som strategiske partnerskaber. Og begge er almene boligorganisationer har taget udgangspunkt i det udbudsparadigme, som REBUS har udviklet.
Hans Blinkilde ser en positiv udvikling mod mere innovation i byggeriet, som dog kræver politisk opbakning og investeringer:
- Der er flere håndtag, man kan skrue på for at få gang i renoveringen. Der er behov for at tænke helhedsorienteret og at optimere processen fra start til slut, og det oplever vi, at branchen ser positivt på. Men byggebranchen mangler fortsat investeringer i innovation, og REBUS er aktuelt et af de få offentligt støttede innovationsprojekter i byggeriet, afslutter Hans Blinkilde.
Historien bag REBUS: Bygningsrenovering på innovationsdagsordenen Samfundspartnerskabet REBUS er resultat af mange års indsats for at sætte bygningsrenovering på innovationsdagsordenen. Landets første, og eneste, nationale innovationsstrategi fra 2012 var startskuddet til en række samfundspartnerskaber, der skulle finde konkrete, nye løsninger på store samfundsudfordringer, der skulle føre til øget vækst og beskæftigelse. Innovationsstrategien, der hed Danmark – Løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne, udmøntede sig i et såkaldt Inno+ katalog, hvor innovationsnetværket InnoBYG arbejdede for, at innovation af bygningsrenovering blev politisk prioriteret. Her så samfundspartnerskabet REBUS – Renovating Buildings Sustainably dagens lys. REBUS er mere end halvvejs i den 4-årige projektperiode. |